Foredrag m.m. / Foredrag om Vold

Foredrag om Vold

Mit navn er Sarah, jeg er 32 år gammel og er opvokset i Danmark. Jeg er mor til den dejligste datter og bor sammen med min drømmemand. Til daglig læser jeg til tandlæge på tandlægeskolen. Alt i alt er jeg utrolig tilfreds med mit liv. Men sådan har det ikke altid været. Jeg var engang gift med min datters far, som i øvrigt er pæredansk (dette påpeger jeg, da folk ofte tror, jeg har været gift med en mand af anden etnisk baggrund). Jeg gik ind i et ægtskab med en etnisk dansk mand i håb om at leve i et ligestillet ægteskab, hvor jeg ganske enkelt bare ønskede at være mig selv, have mulighed for at tage min drømmeuddannelse, fortsat være integreret i det danske samfund og være lykkelig gift i det hele taget. Men virkeligheden blev en anden. Som 22 årig blev jeg gift med en mand, der udsatte mig for alverdens kriminelle handlinger. Et liv præget med vold og begrænsninger. Jeg blev udsat for alle former for vold: sexuelt misbrugt, fysisk (hvor jeg den dag i dag, ikke forstår at jeg har overlevet), psykisk, økonomisk.- ja you name it…! Jeg var indespærret i næsten 1,5 år indtil jeg skulle føde min datter. Alt blev kontrolleret og jeg blev mere og mere isoleret fra omverdenen (venner, familie, job/uddannelse). Jeg havde tit bare lyst til at tage mit eget liv for ikke at leve som et indespærret dyr. Så fødte jeg min datter. Og fandt min indre styrke igen. Det lykkedes mig at flygte, da hun var 1 år og 3 mdr gammel. I 2 år levede vi på et krisecenter, hvor jeg håbede på, at mareridtet ville stoppe, men det blev kun værre. Jeg blev overfaldet flere gange på gaden da han fulgte efter mig, og selvom at han fik to forseelser, og en 3. forseelse (denne var for noget andet) som gav ham en endnu længere dom bag tremmer stoppede det endelig først da jeg mødte min nuværende samlever. Jeg kæmpede for retten til en uddannelse og et bedre liv for mig selv og min datter igennem flere år. Og det er lykkedes for mig at holde fast i min drøm.
 
I dag er jeg også blevet foredragsholder. Jeg holder foredrag om vold i nære relationer, om at bryde tabuet og komme ud af voldens skygge. 
 
www.dr.dk/tvaers/artikler/sarah-levede-i-et-voldshelvede
 
Kunne du tænker dig at vide mere om min og andre voldsramte kvinders historier er du velkommen til at kontakte/booke os til et foredrag eller andet relevant. 
 
Kontakt: kbaltesen@hotmail.com 
Mobil: 81926491